Den opskalerede organisation

Det er ikke sådan, at en organisation fra den ene dag til den anden går fra at være en frivillig organisation til en professionel organisation. Overgangsperioden kan måske være kortere eller længere og for nogle organisationers vedkommende være næsten usynlig. Men de menneskelige dynamikker, som er det centrale i dette stadie, er både vigtige og helt afgørende for organisationens fremtidige liv, at de forløses på en hensigtsmæssig måde.