I den sidste del af denne serie om organisationers udvikling, skal vi se på den professionelle organisation. Den professionelle organisation er den type organisation, som vi hører om i medierne og som kommunikationsfolk, som mig, som oftest retter deres interesse imod. Det er også det udviklingstrin, som litteraturen om organisationsudvikling hovedsageligt beskæftiger sig med.
Hvor de andre trin i organisationens udvikling er mere flydende end veldefinerede, så har en organisation en tendens til ligesom “at sætte sig”, når den bliver fuldt ud professionel. Ikke forstået på den måde, at organisationen ikke kan udvikle sig som professionel organisation, men forstået på den måde, at man ikke går tilbage og bliver mere frivillig – som udgangspunkt.
Den professionelle organisation kan både være repræsenteret udadtil af medlemmer såvel som ansatte eller en blanding af begge. Men det er den professionelle kerne i form af de ansatte, der driver organisationen fremad.
Det frisatte sekretariat
I den professionelle organisation er sekretariatet for alvor blevet omdrejningspunktet for hele organisationen. Det er kraftværket, der leverer energi til hele organisationen. Det betyder ikke, at sekretariatet også er ansigtet udadtil. I hvert fald ikke som en samlet enhed. I visse professionelle organisationer er nogle konsulenter eksperter. De kan enten være ansat til ekspertrollen eller har opbygget ekspertisen gennem deres arbejde. Det kan derfor være fordelagtigt at lade dem tegne organisationen i sager inden for deres ekspertområde. Men mange sekretariater forbliver ansigtsløse udover måske direktøren.
Den professionelle bestyrelse
Hvis de frivillige er hjertet i en organisation, så er bestyrelsen hjernen. Man kan også sige, at det er det udkrystalliserede eller koncentrerede hjerte af organisationen. I den professionelle organisation kan bestyrelsen også være det sidste, bestemmende frivillige element. Der kan være stor forskel fra organisation til organisation på graden af professionalisering af bestyrelsen. I nogle organisationer vælger man, at forsætte som medlemsvalgte frivillige og lader sekretariatet stå for at opkvalificere rammerne for og slutresultatet af bestyrelsens arbejde. I andre bestyrelser rekrutterer man målrettet formand og bestyrelsesmedlemmer, der med sine kompetencer kan bringe organisationen i den retning man ønsker. De to former behøver ikke være modsætninger og kan fungere i forskellige blandingsforhold.
Formand og direktør
Det er også vigtigt, at være klar omkring sine valg i den professionelle organisation, når det gælder formand og direktør og hvem der tegner organisationen udadtil. Der er ikke nødvendigvis noget rigtigt eller forkert valg. Ligesom spørgsmålet omkring konsulenterne i sekretariatet skal være ansigter eller ej, så handler det om det bedste fit for organisationen. I nogle organisationer virker det rigtigt godt, at både formand og direktør er aktive udadtil. Man kan enten fordele rollerne eller bare afløse hinanden. I andre organisationer kan man vælge, at direktøren er ansigtet udadtil og så rekruttere efter dette. Et tredje valg er, at det er den valgte del – politikerdelen af organisationen, om man vil – der er organisationens ansigt.
Den professionelle frivillige
Hvor de andre stadier i organisationens udvikling meget handler om de frivillige, så er det ikke nødvendigvis længere tilfældet i den professionelle organisation. Hvis man i begrebet professionel frivillig lægger en frivillig, der får penge for sit arbejde, så er begrebet selvmodsigende. Så er den frivillige jo ikke længere frivillig. Hvis man derimod tænker på en frivillig i en professionel organisation, så giver begrebet langt mere mening. Flere professionelle organisationer har frivillige, der står for rådgivning, uddannelse eller det sociale liv i organisationen. Men det kræver i hvert fald en bevidst politik, at indbefatte de frivillige i den professionelle organisation – ellers drukner de eller forsvinder helt ud af organisationen.
Professionel på flere niveauer
Den professionelle organisation er både professionel i den forstand, at den arbejder professionelt og ansætter og udvikler fagligt stærkt funderede medarbejdere. Samtidigt er den professionel i den forstand, at den fungerer som en virksomhed, hvor produktet er interessevaretagelse eller lobbyisme, om man vil. Den professionelle organisation er professionel til at sætte sin målgruppes interesser og problemer på den offentlige og politiske dagsorden.
Måden denne serie om organisationers udvikling er sat op på virker som om, at den professionelle organisation er organisationens højeste form og det nødvendige toppunkt i udviklingen. Men det er langt fra tilfældet. Forskellige organisationer har forskellige naturlige niveauer og organisationens effektivitet har ikke nødvendigvis noget med graden af professionalisering at gøre. Derfor er den professionelle organisation et trin, men ikke nødvendigvis det sidste trin i en organisations udvikling.