På Tåsingeskolen havde de en god idé. Lad os lave et tværfagligt forløb for 3. klasse, hvor vi cykler rundt og ser på Tåsinge, lærer om øen og dens historie. Resultatet blev input til meget fremtidigt arbejde i de forskellige fag, glade og trætte børn og større social sammenhæng.
Men børnene fik også en anden ting ud af forløbet. En bedre forståelse af hvor de bor, det lokalsamfund som de er en del af, hvor de måske selv har deres rødder eller som hvor de vil skabe nye rødder, hvis de er tilflyttere. De fik et fællesskab, med hinanden efter deres fælles oplevelser, men de blev også en del af det af det større fællesskab som klassekammeraternes forældre, bedsteforældre og de andre de mødte på deres vej udgør.
Det er en forståelse der er vigtig. De fleste af os kender vores forældre og i det mindste nogle af vores bedsteforældre og måske kender vi deres historier, men hvor mange af os har egentligt en større forståelse af vores familiebaggrund? For ikke at snakke om forståelsen for vores lokalsamfund eller de netværk som vi ellers indgår i?
Til tider virker det som om vi har en større forståelse for baggrunden for de karakterer vi følger i vores yndlings TV-show eller på de sociale medier end for vores egen baggrund. Og kommer vi fra en familie, der måske ikke har tilbragt så lang tid sammen ved middagsbordet, hvor der måske ikke har været så meget kvalitetsfamilietid, har vi måske reelt brugt mere tid på at udforske baggrunden for disse karakterer end på at udforske vores egen baggrund.
En maori-tilgang
I rapporten “Te Taonga o Taku Ngâkau Ancestral Knowledge and the Wellbeing of Tamariki Mâori” fra Te Kotahi Research Unit, University of Waikato, 2019 ses der på, hvordan de traditionelle værdier og den grundlæggende kultur blandt Maorierne på New Zealand kan brugt til at udvikle forebyggelses- og interventionsmetoder i forhold til psykisk sygdom.
At føle sig forbundet, at være en del af en familie, ikke den vestlige kernefamilie, men den større familieforståelse, hvor en søster ikke nødvendigvis behøver at være barn af den samme far og mor som en selv og en del af et fællesskab med historiske rødder, med generationer der sender støtter med mana, med god energi. Og for den sags skyld også med en forståelse for at være forbundet med jorden selv. At der med fællesskabet følger viden og værdier, der støtter og hjælper også når man har det svært og nogle værdier der måske giver et større frirum til at finde sig selv.
Maorierne er stadig præget kolonitidens destruktion af traditionelle værdier til forhold for mere maskuline værdier og af racisme. Selv om de forsøger af lære børnene nogle andre værdier, er det svært, for de strukturelle magtforhold betyder at en række af de traditionelle værdier ringeagtes og følger man sin maori kultur udstilles man for at være for passionerede, for overtroiske og at kun ved at lægge bånd på sig selv og være rationelle og følge de maskuline værdier i den vestlige kultur, kan de opnå succes og anerkendelse der. Derfor er det en konstant kamp at inkludere i fællesskabet og finde troen på de værdier der følger med maoriernes egen kultur og at udvikle metoder der kan hjælpe, dem der har det sværest.
Andre fællesskaber
Men vores identitet skabes ikke kun af vores familie og det lokalsamfund som vi er født ind i. Igennem hele livet kommer vi i kontakt med andre fællesskaber som kan være med til at forme os og skabe netværk. Det kan være den man mødte i skolen, i gymnasiet eller som man fandt et fællesskab med på den videregående uddannelse. Det kan være dem fra fodbold- eller håndboldklubben, dem man går på jagt med eller som man ser på fugle sammen med, dem fra aftenskoleholdet, fra strikkeklubben, fra partiforeningen, fra kirken. Eller dem fra de nye fællesskaber, der kommer gennem sociale medier eller gennem spilfællesskaber.
Nogle fællesskaber skaber stærkere bånd end andre, måske særligt blandt en kerne af deltagerne. En fortælling om en sådan kerne møder man i Netflix filmen Crip Camp fra 2020. En gruppe unge med handicap mødes i sommerkoloni og inspirerer hinanden til årstiders kamp for rettigheder for mennesker med handicap, der præger det amerikanske samfund den dag i dag. Og det fællesskab og deres værdier er også en historie som er vigtige for nye generationer af den amerikanske handicapbevægelse at kende, selv om de måske former nogle andre fællesskaber.
Identitet og fællesskab
Vi har alle brug for at høre til, være en del af en familie, et lokalsamfund, et fællesskab. Finde de fælles rødder og finde styrken deri. Derfor er det vigtigt at vi hjælper hinanden med at udforske den historie vi er en del af, de kulturelle værdier, de styrker der er i fællesskabet. Og derigennem finde styrken i vores identitet, selv når vi måske ikke har det mest imponerende slægtstræ, har gået på de fineste skoler eller er medlem af inderkernen af den helt rigtige organisation.
Vi har alle brug for at høre til, men vi har ikke alle lige let ved at finde et fællesskab, hvor vi føler os hjemme. Det er ikke altid let at finde et fællesskab, hvor vi føler vi kan bidrage og søge støtte. Og måske er det særligt svært at finde os tilrette i et fællesskab, hvis vi føler os rodløse og er i tvivl om, hvem vi selv er.
Og som fællesskab er det ikke nødvendigvis af ond vilje at vi ekskluderer, vi har bare en tendens at vende os imod dem der ligner os selv mest. Dem der måske også har rødder i samme lokalsamfund, dem der kommer familie der minder om vores egen, dem der har gået i samme skole eller samme klub.
De stærkeste fællesskaber finder vi ved ikke kun at søge mod kernefamilien, men vide at en søster ikke nødvendigvis er en vi deler far og mor med. At de stærkeste foreninger, måske er dem der kan rumme dem der er forskellige og som hver især bidrager med noget unikt, men hvor vi alligevel deler en historie eller nogle værdier.
Se mere:
Maori rapport https://leoniepihama.files.wordpress.com/2019/10/te-taonga-o-taku-ngakau-final-report.pdf
Filmen Crip camp https://www.youtube.com/watch?v=OFS8SpwioZ4