fbpx

Den frivillige organisation

Mennesker & Mening > Bloggen > Organisation > Den frivillige organisation

Den frivillige organisation er lig med de mennesker den består af og de idealer, der driver dem. Det var der, vi slap den mere statistiske gennemgang af den frivillige organisation og dens kendetegn i det foregående blogindlæg om “Det der kendetegner den frivillige organisation”. Og det leder os videre til de mere menneskelige dynamikker, der er kendetegnende for en frivillig organisation.

Den nye organisation

Mange bliver overrasket over hvor meget arbejde, der ligger i at drive en frivillig forening. Lige så snart man formaliserer en organisation er der regler og forpligtelser, I skal være bekendt med og overholde. Der skal ligge vedtægter for foreningen og der skal vælges formand, kasserer og bestyrelse. Der skal planlægges arrangementer, generalforsamlinger, kurser og hvad I ellers finder på. Der er mange måder at organisere sig på og det er selvfølgelig lettere jo flere I er om arbejdet. Men de første par år i en ny organisations liv kan være overvældende. Det, der primært gør det lettere er erfaring. Det vil sige, at hvis man kan indbygge den erfaring i organisationen fra starten ved at have mennesker i og omkring bestyrelsen, der har erfaringer fra andre foreninger, så er det selvfølgeligt optimalt. Der vil være udskiftning i de fleste bestyrelser og derfor er det vigtigt, at man sikrer viderelevering af erfaringer. Det kan gøres gennem bestyrelsesweekender og/eller bestyrelsesmapper med informationer om vedtægter, planlægning, arrangementer, medlemmer osv.

Ildsjælene

Heldigvis er der ildsjæle derude, der påtager sig den slags arbejde og det skal heller ikke lyde som om det er en uoverstigelig opgave. Det er både sjovt og hårdt arbejde. Derfor kræver det også, at deltagerne virkeligt brænder for sagen eller at man alternativt er gode til at fordele opgaverne.

I en organisation bestående af frivillige er måske det vigtigste at huske, det sociale element. Mange engagerer sig først og fremmest i organisationsarbejde for at blive en del af et socialt fællesskab. Men det er samtidigt bredt, hvad det er for en type af socialt fællesskab ønsker og falder ind i .

I den frivillige organisation er der et stort element af pier-to-pier oplæring og arbejde i det hele taget. Det er i sig selv en del af det sociale element af arbejdet. Det sociale i den brede forstand er samtidigt meget vigtigt for organisationens arbejde. I den frivillige organisation er de frivillige også målgruppen og derfor påtager mange fx patientforeninger sig en rådgivningsfunktion. De ved, hvor stort et behov der er i målgruppen for at kunne tale om lige præcis deres område med nogen, der forstår dem fordi de har oplevet det samme på egen krop.

Fordele og ulemper ved stor fleksibilitet

En af de store fordele i en frivillig organisation er, at den er det, man i moderne managementsprog kalder agil. Den kan hurtigt omstille sig og arbejde i nye retninger. Særligt en ny organisation vil ofte opleve, at de lærer undervejs og det indebærer at man må ændre retning. Fx kan det være, at man opdager undervejs, at det giver mere mening at få en dialog med den kommunale forvaltning fremfor at forsøge at få Folketingspolitikere i tale. Det kan også være, at man opdager, at ens målgruppe er større end man forventede og at man derfor skal forsøge at rekruttere bredere.

Den største udfordring for den frivillige organisation er, at den er sårbar. Frivillige har begrænset energi og tid og kommunikationen indadtil er heller ikke altid optimal. Frivillige bliver syge eller falder fra. Det betyder at arbejde og henvendelser han lande mellem to stole og forsvinde.   Det kan også betyde, at aktivitetsniveauet i organisationen kan være meget svingende. I en periode kan man afholde medlemsarrangementer i lange baner og i andre perioder ligger organisationen helt stille.

Frivillig ledelse

De samme styrker og svagheder, der gælder organisationen generelt er naturligvis også betegnende for ledelsen. Ledelsen kan hurtigt omstille sig og arbejde i nye retninger, men på den anden side kan opgave overleveringer mellem bestyrelsesmedlemmer glippe. En ny  kasserer kan betyde, at man glemmer at søge de fonde, man plejer at søge eller måske bliver årsregnskabet forsinket.

Det er min erfaring, at de frivillige organisationer, der fungerer bedst er dem, der involverer alle medlemmer mest muligt i ledelsen og er åbne for at så mange som muligt deltager i bestyrelsesarbejde. Det kan være gennem udvalg under bestyrelsen eller ved at have flere suppleanter med til bestyrelsesmøderne. Engagementet næres ved muligheden for at kunne bidrage og være en del af noget større.

I de organisationer, hvor ledelsen ligesom lukker sig om sig selv og er lukkede overfor nye deltagere er der en risiko for at arbejdet stagnerer på grund af mangelende nye input til ledelsen.

Fra forening til bevægelse

Alt det ovenstående er med udgangspunkt i hvordan tingene plejede at være. Og sådan er det nok stadigt i mange frivillige organisationer. I takt med at særligt sociale medier er vundet frem, så har frivillige organisationer også i stigende grad bevæget sig mod at være digitalt baserede bevægelser.

I takt med at vores engagementsmønstre ændres, så ændres organisationsmønstrene sig helt naturligt også for at tilpasse sig. Over en årrække har vi set, at frivillige gerne vil medvirke på nye måder. Vi vil helst organisere os i enkelte sager, der betyder noget for os i modsætning til tidligere, hvor vi meldte sig ind i en forening og gjorde det forefaldende arbejde og var medlem i en længere periode.

I dag melder frivillige sig til helt specifikke opgaver og i forbindelse med helt specifikke sager, der ligger dem på sinde. Det betyder, at grupper på fx Facebook, hvor man mødes og aftaler fx en demonstration. Herefter kan det være, at gruppen nedlægger sig selv eller helt andre frivillige kommer ind og tager over.

Det er svært på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvordan den frivillige organisation kommer til at se ud i fremtiden. Vil det udelukkende være løse organiseringer fra sag til sag eller vil de mere formaliserede frivillige organisationer forsat have en fremtid? Udviklingen peger i begge retninger. De politiske partier har stadigt færre medlemmer og dermed frivillige, mens idrætsforeningerne forsat har stor tilslutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Theme: Overlay by Kaira