fbpx
Det er ikke sådan, at en organisation fra den ene dag til den anden går fra at være en frivillig organisation til en professionel organisation. Overgangsperioden kan måske være kortere eller længere og for nogle organisationers vedkommende være næsten usynlig. Men de menneskelige dynamikker, som er det centrale i dette stadie, er både vigtige og helt afgørende for organisationens fremtidige liv, at de forløses på en hensigtsmæssig måde.
Den frivillige organisation er lig med de mennesker den består af og de idealer, der driver dem. Det var der, vi slap den mere statistiske gennemgang af den frivillige organisation og dens kendetegn i det foregående blogindlæg om “Det der kendetegner den frivillige organisation”. Og det leder os videre til de mere menneskelige dynamikker, der er kendetegnende for en frivillig organisation.
Frivillige organisationer, i det vi tit kalder den frivillige sektor, kommer i alle former og farver. Faktisk er det nærmest umuligt at sige definitivt hvad en frivillig organisation er for en størrelse, fordi der er så mange forskellige typer af frivillige organisationer.
Organisationer har deres eget liv og kan på mange måder sammenlignes med menneskekroppen. Den består af atomer i form af medlemmer, der sammen danner organer, der til sammen danner en organisme. En organisme, der vokser og udvikler sig.
COVID-19 krisen har fremskyndet en digitalisering af møder og undervisning, men ligesom fysiske møder, så kræver digitale møder planlægning og omtanke. Men i forhold til tilgængelighed for alle, så har digitale møder en fordel frem for fysiske møder i og med, at deltagerne kan opholde sig hvor det er mest praktisk for dem.
For nyligt besluttede jeg mig for at omdøbe min virksomhed til Mennesker & Mening. Der er sket en del siden jeg blev selvstændig i 2017. Jeg er medforfatter på en bog om kroniske smerter og jeg har ansat min første medarbejder i firmaet. På mange måder har begge dele været med til at sætte tingene i perspektiv for mig og gjort mig klarere på, hvad det egentligt var jeg gerne vil med min virksomhed eller rettere hvad jeg gerne vil arbejde med.
Danmark er på mange måder et utilgængeligt samfund. Det strider mod vores generelle opfattelse og den hverdag de fleste oplever, men får du en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse – det kan være noget så udbredt som stress eller et brækket ben – vil de fleste opleve, at vi ikke er et særligt tilgængeligt samfund.
Mange har været hjemsendt uden arbejde under Corona-krisen, men mange har også fået muligheden for at arbejde hjemmefra. Og til mange både arbejdsgivere og arbejdstageres overraskelse tyder meget på, at mange er mere effektive, når de arbejder fra hjemmekontoret end fra storrumskontorer. Forhåbentligt kan det give anledning i et skift i fokus fra arbejdstimer til output. Det kan være med til at imødegå stressepedemien, hvis vi kan få lov at arbejde mere fleksibelt og fra vores eget hjem, sålænge vi udfører de opgaver, vi er ansat til.
Det er lidt ligesom juleaften! I dag ankom bogen fra trykkeriet og mere end års arbejde fra idé og til færdigt produkt er ved at være på plads med udgivelsen den 16. marts. Men nu skal vi først i gang med at snakke om smerter.
Billede af bogen "Lad os snakke om smerter
Der mangler en bog om smerter, en, der kommer hele vejen rundt. Hver 5. dansker lever med kroniske smerter, og alene langtidssygemeldte koster hvert år 2,6 mia. kr. Men smerter er ikke noget, vi snakker om, og netop den tabuiserede tilgang er en af de største udfordringer for smertepatienter.