fbpx

Få flere med – udvikling af fællesskaber i det virtuelle rum

Mennesker & Mening > Bloggen > Mennesker & Mening > Få flere med – udvikling af fællesskaber i det virtuelle rum

I løbet af de sidste måneder med COVID-19 har mange af os haft en stejl læringskurve ind i den virtuelle verden og de mange programmer, der fx bruges til online møder. Men det er ikke lige let for alle, fx hvis man ikke er tryg ved brugen af IT. I dette blogindlæg er der nogle tips, som måske kan hjælpe med at få flere med.

Aktiviteter er tit for de stærke – dem der kan komme afsted

Vi tænker ikke altid over det. Uanset om vi snakker aktiviteter i et lokalsamfund, i en forening eller på arbejdsmarkedet. Vi kommer til at fokusere på dem, der deltager og ikke dem, der mangler. Det gælder for de fysiske aktiviteter, men det gælder også for de virtuelle.

Det er dog ikke sikkert, at det er de samme, som ikke deltager. Særligt ikke når vi rykker arrangementerne fra det fysiske miljø til det virtuelle. Der kan være nogen, der, pga et handicap, har svært ved at deltage i et fysisk arrangement, fx fordi man ikke har nogen hjælper eller fordi det kræver for mange kræfter. Det kan også være man er enlig far eller mor og ikke har nogen pasningsmuligheder eller det kan være, at der er dårlige transportmuligheder, hvis man ikke har egen bil eller kan cykle. Nogle af disse grupper kan måske pludselig deltage, når arrangementet gøres virtuelt.

Omvendt kan det være at nogle af de faste deltagere forsvinder, når arrangementet gøres virtuelt. Måske fordi det man kommer efter er det sociale samvær, og man ikke tror det kan findes online eller måske fordi der er nogle andre barrierer, for den frivillige deltagelse.

Forskellige typer arrangementer, forskellige temaer, forskellige tidspunkter, forskellige mødeformer (inkl. det fysiske møde og det virtuelle) kan alle noget forskelligt. For at give flere muligheder for at deltage kan det være godt med flere forskellige typer tiltag, der kan supplere hinanden.

Undgå nederlag

Er vi ikke hjemmevant med et nyt redskab (eller med andet der ligner det), kan det være ekstra svært at prøve nye ting af. Risikoen for nederlag og føle sig dum kan være en afskrækkende faktor, uanset om vi tænker over det eller ej. Derfor er det vigtigt at overveje hvilke redskaber der bruges til hvad og hvor meget der kræves for at komme i gang med det nye.

Et godt sted at starte kan være videoer, hvor folk kan se med uden at det kræver for meget, og uden at andre kan se, at man måske er lidt usikker. Videoen kan fx en lægges op på en forenings Facebook side. Facebook har fordelen, at der er en ret bred skare af brugere, også dem der måske ikke er trygge ved fx et virtuelt konferencekald. Og så er der mulighed for at kunne få reaktioner, likes eller kommentarer, og dermed lidt interaktion. En anden mulighed kan være at poste på fx YouTube og bagefter dele et link til videoen i et nyhedsbrev eller en direkte mail til målgruppen. Det kan både være en video, der kun produceres til at kunne vises efterfølgende eller man kan dele en optagelse af en konference, så man kan se den senere.

Videoer kan også bruges som brugervejledninger, til de virtuelle konferenceredskaber. Derudover kan der selvfølgelig også laves vejledninger i fx PDF-format og begge dele kan vedhæftes, eller indsættes som link, i en invitation til at deltage i et møde eller et andet arrangement. Husk som en det af brugervejledningerne at mange programmer ikke fås i en dansk version, så det kan være vigtigt at oversætte de engelske ord man skal igennem for fx at logge på. Fx skal man ved mange konferenceprogrammer til vælge mellem ”Connect with computer audio” eller ”connect with phone”. Det kræver både engelskkundskaber og en idé om hvad det indebærer at vælge hhv. den ene eller den anden løsning.

Udover at udarbejde brugervejledninger, kan den personlige kontakt og muligheden for at træne være en god hjælp. Er der tale om en mindre gruppe, hvor man måske forudser at flere kan være usikre på et nyt redskab, kan det være en overvejelse at give et personligt ring fx en uge inden arrangementet finder sted. Er det ikke en mulighed kan en anden mulighed være at skrive i invitationen, at man åbner fx en halv time inden arrangementet og dermed giver mulighed for at teste systemet.

Inden arrangementet er det også en god idé at have overvejet, hvem der kan hjælpe en deltager, hvis der opstår problemer undervejs. Det må meget gerne være en, der ikke har andre opgaver undervejs i arrangementet end at hjælpe med det tekniske og hvor det måske også er muligt at ringe til vedkommende, hvis det er lettere.

Tilpasning af mulighederne

Der er kommet mange nye programmer, der kan skabe rammerne for nye virtuelle fællesskaber  og der kommer med sikkerhed flere i den kommende tid. Mange af disse programmer har muligheder for at tilpasse til individuelle behov. Skal der fx være et ”venteværelse”, så det er muligt at kontrollere hvem der lukkes ind, eller måske skal der bruges en kode for at kunne logge ind. Det kan også være, at der er brug for at kunne bruge skrivetolkning og at feltet for skrivetolkningen gerne må fylde halvdelen af skærmen, eller der kan være brug for tegnsprogstolkning, der skal kunne ses samtidigt med taleren. Det kan være en fordel, at kunne se samtlige mødedeltager eller kun den der taler. Det kan fx lade sig gøre i Zoom.

En anden mulighed for at kunne tilpasse er ved at kunne kombinere telefonopkald og computerdeltagelse. Det kan man i nogle programmer. Men det kan også være at der er brug for en lavpraktisk løsning, hvor en mødedeltager ringes op på telefonen og lytter med den vej, og hvis deltageren vil komme med input kan det så videreformidles til resten af mødet af den som ringer op og som hjælper.

Der er mange organisationer og virksomheder der har gjort sig erfaringer allerede, med hvordan forskellige redskaber kan tilpasses, så de fungerer bedre for forskellige brugergrupper og der er også udarbejdet mange brugermanualer allerede. Så i stedet for at opfinde den dybe tallerken selv, kan det være en god ide at høre om andre har fundet en løsning, og hvis de ikke har kan man måske skabe en alliance og arbejde for nye muligheder i det redskab man bruger ved at kontakte producenten.

De virtuelle fællesskaber kan ikke erstatte de fysiske

Selv med en tilgang, hvor flere vil kunne deltage i de virtuelle fællesskaber, vil de nye virtuelle fællesskaber ikke kunne erstatte de fysiske. Men de kan supplere. Og så længe at der er nogen der vil være afskåret fra de fysiske fællesskaber, fx på grund af risiko for at blive smittet af COVID-19 eller fordi der er andre ting der afskærer en fra at deltage, kan dette supplement være af afgørende betydning.

Og noget af savnet af det sociale element, som det virtuelle kan have svært ved, kan afhjælpes med at indtænke det sociale element i det virtuelle. Fx ved at nogle arrangementer er af ren social karakter, fx banko, men også ved at give mulighed for at snakke inden og efter arrangementer starter og gøre brug af gruppearbejde og andre redskaber, som man måske også ville bruge i det fysiske arrangement for at få rystet folk bedre sammen.

Der kan selvfølgelig være arrangementer, hvor man undlader det, fx et foredrag, hvor der er begrænset eller ingen mulighed for interaktion eller et kort beslutningsmøde, der holder sig strengt til dagsordenen. Men selv ved fx en foredragsrække, hvor man ikke ønsker interaktion undervejs, kan man få et socialt element ved fx at skabe en Facebook-gruppe for at give deltagerne mulighed for at komme med tilbagemeldinger og kunne vende tankerne. Eller der kan gives ”hjemmearbejde” for, hvor deltagerne kan komme med erfaringer fra deres dagligdag.

Mulighederne er mange for at få flere med i de nye virtuelle fællesskaber.

Læs også:

Livet efter Corona: Nye arbejdsformer

Covid 19 som disruptor

12 tips til gode tilgængelige digitale møder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Theme: Overlay by Kaira