For nyligt besluttede jeg mig for at omdøbe min virksomhed til Mennesker & Mening. Der er sket en del siden jeg blev selvstændig i 2017. Jeg er medforfatter på en bog om kroniske smerter og jeg har ansat min første medarbejder i firmaet. På mange måder har begge dele været med til at sætte tingene i perspektiv for mig og gjort mig klarere på, hvad det egentligt var jeg gerne vil med min virksomhed eller rettere hvad jeg gerne vil arbejde med.

Jeg har gennem de sidste mange år arbejdet i forskellige interesseorganisationer og være aktiv i foreningslivet siden jeg var i tyverne. Det har lært mig, at alle har noget at bidrage med og at mennesker, som vi ofte ser som uden de store ressourcer ofte har meget mere at bidrage med end vi tror.

Det er hårdt at sige, men Danmark er ikke særligt tilgængelig eller rummelig overfor dem, der ikke opfattes som bidragende til konkurrencestaten, men den gode nyhed er, at det kan vi godt blive og vi er på vej. Det handler i høj grad om de gode intentioner og ikke dem, som vejen til helvede er brolagt med.

Alle har noget at bidrage med

I bogen ”Lad os snakke om smerter”, der handler om kroniske smerter og som er bogen jeg har været medforfatter på, ser vi bla. på hvordan udviklingen fra velfærdssamfund til konkurrencestat har betydet, at vi ikke længere bedømmer hinanden på vores værdi som mennesker, men på hvad vi kan yde stil konkurrencestaten i form af primært arbejdskraft.

Det betyder, at vi har glemt at vi som mennesker har værdi i os selv og selvom vi ikke kan arbejde på fuld tid, så kan vi bidrage lige så meget som alle andre. Måske bare på andre måder eller med lidt mere støtte.

Et godt eksempel på dette er min kone, Sif, der nu også er min kollega i Mennesker & Mening. Sif har en sjælden bindevævssygdom, der har medført kroniske smerter. I en længere periode, da hendes sygdom for alvor blev debiterende, havde hun stort set ingen ressourcer og kunne ikke arbejde. I dag arbejder hun i fleksjob som konsulent i min virksomhed og er næstformand i Danske Handicaporgansiationer. Med fleksibilitet og hjælpemidler kommer vi langt.

Ressourcer og indsigt

For nogle år siden var Sif og jeg faste deltagere på et uges højskoleophold arrangeret af en handicaporganisation hver sommer på Egmont Højskolen i Hou ved Århus. Vi havde begge været aktive indenfor handicaporgansiationer gennem flere år. Ikke desto mindre åbnede de år for alvor mine øjne for hvor store ressourcer, der lå gemt i denne gruppe.

På grund af tilgængeligheden af bygningerne og området i det hele taget ved Egmont Højskolen deltog alle på højskoleopholdet på lige vilkår. Et år var jeg med i en gruppe, hvor vi sammen skrev en kronik om begrebet mennesker med handicap og nødvendigheden af at bruge det fremfor det passive handicappet.

Universelt design og universelt hensyn

Det sætter fokus på, hvor stor en forskel fysisk tilgængelighed til boliger, skoler, myndigheder, for i dag er den tilgængelighed ikke til stede. Det var ikke før i 2019, at det blev muligt at benytte talerstolen i Folketinget, som kørestolsbruger. Det er både et billede på, hvor lang tid det tager for vores samfund at blive tilgængeligt, men samtidigt på, at vi er på vej.

Indenfor arkitekturen taler man om begrebet universelt design. Det betyder, at det designede (bygninger, naturområder, byområder osv.) skal kunne bruges af alle og at dette skal indtænkes i designet. Det sjove ved det er, at erfaringer fra hele verden viser, at når der er adgang for alle unge, gamle, forældre med klapvogne, ældre med gangstativ eller mennesker i kørestol, så er området mere behageligt og tiltrækkende for alle.

Måske er det samme tilfældet for menneskeligt samvær. Måske er det også rarere at være sammen, hvis alle kan være med. Man kunne kalde det universelt hensyn. Vi kan designe os ud af den fysiske tilgængelighed, men et tilgængeligt samfund kræver også, at vi er åbne og rummelige overfor hinanden. Parathed til små justeringer på arbejdspladsen, der gør det muligt for en med et synshandicap at fungere optimalt. Parathed til at acceptere kørestolsbrugeren også i andre stillinger end receptionen.

Den gode intention

Et godt udgangspunkt er intentionen om at ønske bedre muligheder for flere og at anerkende at vi altid kan gøre det bedre og mange måske er tøvende i forhold til at snakke højt om deres behov, men derudover kan det være godt med en hjælpende hånd udefra til at komme med inspiration til andre tiltag og til måske at køre nogle processer for at afdække behov og skabe forandring.

Det kræver blot, at vi har intentionen om at få det til at fungere og som sagt ikke dem, som vejen til helvede er brolagt med. Det handler om at føre intentionerne ud i livet og være rummelig overfor andre mennesker. Et sted at starte er på arbejdspladsen. Her kan vi øve os på at lukke hinanden ind i hinandens liv og give alle lige muligheder.