Danmark er på mange måder et utilgængeligt samfund. Det strider mod vores generelle opfattelse og den hverdag de fleste oplever, men får du en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse – det kan være noget så udbredt som stress eller et brækket ben – vil de fleste opleve, at vi ikke er et særligt tilgængeligt samfund.
Alle forældre med klapvogne oplever det også, men glemmer det hurtigt igen, for det er jo bare en begrænset periode. Mennesker med mere permanente handicap oplever det hver eneste dag i deres liv, men bliver overset og nedprioriteret.
Men sådan behøver det ikke at være. Tænk hvis vi havde et samfund, hvor der var plads til og brug for alle. Indenfor arkitektur og designverdenen har man gennem en årrække nu arbejdet med begrebet Universelt Design, der ikke skelner mellem funktionshæmmede og ikke-funktionshæmmede, det handle om at designe så alle får lige muligheder for at bruge et produkt eller færdes i et bygget miljø. I Mennesker & Mening arbejder vi derudover også med – Universelt Hensyn, der handler om en generel åbenhed overfor hinanden, hvordan vi møder hinanden og om intentionen om at alle skal kunne være med.
Det relationelle handicapbegreb
”Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”
Sådan definerer FN i Handicapkonventionen begrebet handicap. Det kalder man det relationelle handicapbegreb. Det betyder, at handicappet først opstår, når en person med en funktionsnedsættelse møder en samfundsskabt barriere.
Funktionsnedsættelse + samfundsskabt barriere = handicap
Grundideen er, at handicappet ikke er en egenskab ved personen, men noget, der opstår i mødet med barrierer, som samfundet stiller op. Derfor kan man også argumentere for, at det er samfundets ansvar at nedbryde de barrierer, de opsætter for at mennesker med en funktionsnedsættelse kan leve et liv med de samme muligheder som alle andre i samfundet.
Funktionsnedsættelse + kompensation = lige muligheder
Sådan skriver psykolog Ejgil Jespersen i et indlæg til Altinget og ligningen er forklaringen på, hvorfor vi som velfærdssamfund valgte at kompensation i form af økonomisk støtte og regler omkring fysisk tilgængelighed var en nødvendighed.
Universelt Design
Men i virkeligheden er mennesker med handicap kun én ud af mange grupper, der har brug for og har gavn af et tilgængeligt samfund. Det har vi alle. Både fordi stort set alle i løbet af deres liv oplever nedsat førlighed i forbindelse med sygdom, skader eller bare almindelig alderdom. Derfor har man også inden for arkitekturen gennem flere år nu arbejdet med begrebet Universelt Design.
Universelt design er et middel til at opnå tilgængelige løsninger i forhold til såvel IT og kommunikation som fysiske løsninger. Ifølge definitionen i Handicapkonventionen betyder ”universelt design” udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning.
Citatet stammer fra Danske Handicaporganisationers hjemmeside handicap.dk og det illustrerer at begrebet Universelt Design rækker ud over bare arkitektur.
På Statens Byggeinstitut – SBI’s hjemmeside – beskriver man ligefrem Universelt Design, som ”…værdibaseret begreb, der repræsenterer en vision om et byggeri, der inkluderer menneskelig mangfoldighed på tværs af funktionsevne, alder, køn og kultur.”
Mangfoldighed skaber velvære
For et par år siden var jeg på en konference om tilgængelighed i Belgien og støtte i den forbindelse på organisationen Visit Flanders. I Flandern har man en række mindesmærker fra 1. verdenskrig, der i høj grad blev udkæmpet i dette område. Der er hovedsageligt tale om naturområder og derfor var tilgængeligheden for ældre og mennesker ikke i top. Derfor havde man bygget en række gangbroer af træ rundt i flere områder.
Til alles overraskelse betød den forbedrede tilgængelighed, at det generelle besøgstal steg blev fordoblet. Simpelthen fordi områderne var blevet mere behagelige for alle at opholde sig i.
På samme måde vil mange opleve at selv private byggerier bliver mere behagelige, når også klapvognen og gangstativet kan komme med ind.
Universelt Hensyn
Men visionen om mangfoldighed på tværs af funktionsevne, alder, køn og kultur kan sagtens gøres endnu bredere. De fleste af os har oplevet ikke at blive mødt med forståelse og rummelighed – parkeringsvagter, SKAT, udsolgte Tinka-huer eller Kähler vaser. Men for mennesker med handicap er den manglende rummelighed og forståelse langt værre.
Mange arbejdsgivere kan have svært ved at overskue, at skulle tilpasse kontorets indretning til en kørestolsbruger og undlader derfor at ansætte en i øvrigt kompetent kørestolsbruger. Undersøgelser viser, at mange danskere ikke har tillid til at fx en blind kollega, kan udføre det samme arbejde de gør.
Formodninger og fordomme der reelt ikke har hold i virkeligheden. Langt hen ad vejen handler det om den indstilling vi møder hinanden med. Er vi som arbejdsgivere indstillede på at skifte en kontorstol og rykke lidt rundt på kontorlandskabet, så vil vi opleve, at vi får en både kompetent og behagelig medarbejder. Er vi som kollega en lille smule fleksible, så vil vi opleve, at et handicap kun er et handicap, når vi som samfund stiller forhindringer i vejen.
Det kalder vi for Universelt Hensyn. Det handler om, den indstilling vi møder hinanden med og at menneskelig tilgængelighed skaber et bedre arbejdsmiljø og samfund for alle.
Det rummelige samfund
Vi har alle sammen brug for rummelighed nogle gange. Når vi har en dårlig dag, når vi har brækket et ben eller en arm eller når alderdom sætter grænser for vores mobilitet. Men det faktum, at vi ikke i os selv kan det samme, som alle andre gør ikke, at vi ikke har noget værdifuldt at bidrage med.
En større rummelighed i den måde vi møder hinanden på, kan være med til at alle kan opnå deres potentiale og yde deres bedste for hinanden og for samfundet.