– Vi gør det lettere for mennesker at være mennesker
I den sidste del af denne serie om organisationers udvikling, skal vi se på den professionelle organisation. Den professionelle organisation er den type organisation, som vi hører om i medierne og som kommunikationsfolk, som mig, som oftest retter deres interesse imod.
Det er ikke sådan, at en organisation fra den ene dag til den anden går fra at være en frivillig organisation til en professionel organisation. Overgangsperioden kan måske være kortere eller længere og for nogle organisationers vedkommende være næsten usynlig. Men de menneskelige dynamikker, som er det centrale i dette stadie, er både vigtige og helt afgørende for organisationens fremtidige liv, at de forløses på en hensigtsmæssig måde.
Den frivillige organisation er lig med de mennesker den består af og de idealer, der driver dem. Det var der, vi slap den mere statistiske gennemgang af den frivillige organisation og dens kendetegn i det foregående blogindlæg om “Det der kendetegner den frivillige organisation”. Og det leder os videre til de mere menneskelige dynamikker, der er kendetegnende for en frivillig organisation.
På Tåsingeskolen havde de en god idé. Lad os lave et tværfagligt forløb for 3. klasse, hvor vi cykler rundt og ser på Tåsinge, lærer om øen og dens historie. Resultatet blev input til meget fremtidigt arbejde i de forskellige fag, glade og trætte børn og større social sammenhæng.
Frivillige organisationer, i det vi tit kalder den frivillige sektor, kommer i alle former og farver. Faktisk er det nærmest umuligt at sige definitivt hvad en frivillig organisation er for en størrelse, fordi der er så mange forskellige typer af frivillige organisationer.
Organisationer har deres eget liv og kan på mange måder sammenlignes med menneskekroppen. Den består af atomer i form af medlemmer, der sammen danner organer, der til sammen danner en organisme. En organisme, der vokser og udvikler sig.
I løbet af de sidste måneder med COVID-19 har mange af os haft en stejl læringskurve ind i den virtuelle verden og de mange programmer, der fx bruges til online møder. Men det er ikke lige let for alle, fx hvis man ikke er tryg ved brugen af IT. I dette blogindlæg er der nogle tips, som måske kan hjælpe med at få flere med.
COVID-19 krisen har fremskyndet en digitalisering af møder og undervisning, men ligesom fysiske møder, så kræver digitale møder planlægning og omtanke. Men i forhold til tilgængelighed for alle, så har digitale møder en fordel frem for fysiske møder i og med, at deltagerne kan opholde sig hvor det er mest praktisk for dem.
Vi vil som samfund gerne mere mangfoldighed. Det er en styrkelse af vores virksomheder, vores foreninger og vores samfund. Vi har i mange år haft fokus på det i forhold til køn. At vi opnår noget godt, når begge køn er repræsenteret fx i virksomheden. Men vi har også en stigende fokus på det i forhold til andre parametre, fx etnicitet, måske det at man taler flere sprog, har en kulturel indsigt og et netværk der kan være til gavn. Nogle virksomheder har også fået øjnene op for at fx medarbejdere med et handicap også kan være med til at styrke mangfoldigheden og tilføre nye kompetencer.
For nyligt besluttede jeg mig for at omdøbe min virksomhed til Mennesker & Mening. Der er sket en del siden jeg blev selvstændig i 2017. Jeg er medforfatter på en bog om kroniske smerter og jeg har ansat min første medarbejder i firmaet. På mange måder har begge dele været med til at sætte tingene i perspektiv for mig og gjort mig klarere på, hvad det egentligt var jeg gerne vil med min virksomhed eller rettere hvad jeg gerne vil arbejde med.